Kommunikation

Kommunikation har altid været en del af min værktøjskassen. Tidligt opdagede jeg værdien af at kunne tale med kunderne - både i møder, i forsamlinger og på skrift.

Jeg kan stå på ølkassen og få medarbejderne med eller foran 500 kunder og sprede den gode stemning. Jeg kan gøre det komplicerede forståeligt og bruger gerne humor i min formidling. Også gerne selvironi for det er en god måde at vinde troværdighed på. 

Jeg har undervist og holdt foredrag i mange år. De sidste mange år med udgangspunkt i adfærdsøkonomi - se mere her.

Som investeringsrådgiver i Sydbank lavede vi blandt andet finansnyheder på Radio ABC. Flere år efter oplevede min eks-kone en ekspedient, der brød ud i programmets jingle, da hun så mit navn på betalingskortet. Så det havde en gennemslagskraft.

Jeg har lavet nyhedsbreve, annoncer, brochurer, websider og meget andet. De er som regel blevet taget godt i mod har modtaget god feedback fra modtagere.

I flere situationer har jeg haft succes med at bruge mig selv i profileringen af min arbejdsgiver. I både Handelsinvest og Fionia Bank var det et nyttigt værktøj, da de fleste har brug for at sætte ansigt på virksomheder. Flere år efter min ansættelse i Fionia Bank oplevede jeg kunder, der kunne huske mig som ”ham fra Fionia Bank” og som gerne ville snakke lidt.

Magasiner

I Handelsinvest udgav vi to gange årligt et investormagasin. Dette magasin ændrede jeg fra en "tørt og trist investeringsberetning" til et indholdsrigt magasin, der kunne bruges som brochure. Se eksempler på Resumé her:

 Resumefeb2013lille Resume februar2012 1  Forside aug

Du kan se flere magasiner her.

Web

Siden 2007 har jeg været involveret i design, opbygning og drift af flere web-sider. Handelsinvest var den første opgave, hvor vi lavede et univers med information om investeringsmulighederne, men hvor vi også sikrede et nyhedsflow. Der var blandt andet "Direktørens hjørne", hvor jeg kommenterede omkring investering, erhvervsliv og andet.

Foredragsportalen har jeg selv designet og igangsat. Siden tilbyder ca 100 foredragsholderes foredrag. Siden start har SEO-optimering ført siden om på side et hos Google.

Hulemænd i habitter er startet som en blog og siden er kommet en bog til.

handelsinvest foredragsportalen hulemaend-i-habitter

 

 

 

Blogs

jens-balle-finans-dk

Direktørens hjørne på handelsinvest.dk førte til en blog på Børsen som jeg efterfølgende flyttede til epn.dk (JyllandsPostens tidligere erhvervsite).

Med ærlige og kritiske tekster med bid i fik jeg mange positive reaktioner fra kolleger, kunder og andre læsere.

Var jeg en af de mest læste bloggere om erhverv og havde ofte gode placeringer på Mest læste hos JyllandsPosten.

Blev - som en af de eneste - flyttet med over på finans.dk da JyllandsPosten skiftede epn.dk ud.

Bog

Hulemaend_i_habitter_3D_500

I 2016 har jeg udgivet bogen Hulemænd i habitter.

Den handler om adfærdsøkonomi. Via teori og praktiske eksempler giver den en indføring i adfærdsøkonomi og nudge.

Bogen er henvendt til hr og fru Jensen og er holdt i et sprog de fleste kan forstå. Jeg har fået en del positiv feedback fra målgruppen.

Læs mere her.

 

Visuel kommunikation

Jeg har gode erfaringer med det visuelle i kommunikationen. Jeg har ofte brugt påklædningen i kommunikationen - enten meget direkte eller mere skjult. I en periode gik jeg altid med logo-skjorte på job. Det lagde folk mærke til - også da jeg stoppede med det. Andre gange har jeg prøvet at lave tøj med budskaber på med god effekt.

Jeg har brugt video i kommunikation - blandt andet lavet finanskommentarer fra bilen. Optaget med telefonen og uden en masse udstyr. Her er et eksempel omkring mit foredrag om adfærdsøkonomi: