Til kamp for verdens bedste finansiering af fast ejendom

Vi skal forsvare et kundeejet realkreditinstitut og derfor stiller jeg op til repræsentantskabet i Forenet Kredit.

Kandidat til Forenet Kredit

Jeg hedder Jens Balle og jeg vil gerne med i repræsentantskabet i Forenet Kredit, der er den største ejer af Nykredit og Totalkredit.

Bor du i Syd- og Sønderjylland og er du kunde i Nykredit eller Totalkredit kan du stemme på mig.

Vi har verdens bedste realkreditsystem – det skal vi værne om!

Jeg stiller op som privat og du kan stemme på mig, hvis du er privat kunde.

Valget i Forenet Kredit er udskudt på ubestemt tid.
Valget vil finde sted, når vi igen må mødes i forsamlinger

Man kan jo ikke fodre hunden med dens egen hale i længden.

Jens Balle om Kundekroner

FAQ.

Hvorfor stiller du op?

Jeg vil gerne være med til at forsvare verdens bedste finansiering af fast ejendom.

Vi skal fortsat have et kundeejet realkreditselskab – Nykredit og Totalkredit er jo det eneste vi har tilbage – som kan sikre gode vilkår og god finansiering til alle ejere af fast ejendom.

Derfor var jeg med til at starte “kundeoprøret” i 2015.

Hvad er dine mærkesager?
  • Løbende revision af Kundekroner. Man kan jo ikke fodre hunden med dens egen hale i længden.
  • At sikre et fortsat kundeejet realkreditinstitut der tilbyder lån til ALLE danskere i ALLE danske geografiske områder på LIGE konkurrencedygtige vilkår.
  • Realkreditten skal være hovedfokus.
  • Kunderne – som jo er ejerne – skal i fokus.
Hvad er din baggrund?

Jeg selvstændig konsulent indenfor adfærdsøkonomi, adfærdsdesign og nudge. Jeg underviser og rådgiver virksomheder om kommunikation.

Før det var jeg i den finansielle sektor i mange år, hvor jeg blandt andet var direktør i investeringsforening. Jeg tror meget på forenings- og andelstanken og sikrede blandt andet mine investorer lavere omkostninger år efter år.

Jeg sidder desuden i bestyrelsen for Investeringsforeningen Stonehenge.

Hvad laver du privat?

Jeg er 52 år, far til tre voksne børn og jeg bor i Kolding med min hustru, Bente Balle.

Jeg er i dag selvstændig konsulent, rådgiver, forfatter og rådgiver indenfor alt omkring adfærdsdesign og nudge. Jeg har en lang baggrund fra banksektoren, hvor jeg var ansat i 30 år.

Jeg er ivrig motionsdyrker, med flere maraton og ironmen i bagagen.

Har du spørgsmål til mig?

Jeg vil gerne besvare dine spørgsmål – ring eller skriv til mig!

Jens Balle
Kikkenborgvej 12, Kolding

Email: mail@jens-balle.dk
Telefon: 30248403