Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

lav-trovaerdighed-bankraadgivere-jens-balleFor fjerde år i træk falder bankrådgiveres troværdighed. Sammen med ejendomsmæglere, journalister og bilforhandlere udgør faget dermed bundproppen i Radios Kommunikations årlige måling. Så er det en ringe trøst at politikere ligger helt i bund med en væsentlig lavere troværdighed.

Hele mit voksenliv har jeg arbejdet med finansiel rådgivning og sat en ære i at yde god rådgivning, gode oplevelser og opbygge langvarige relationer til kunder. Sådan tror jeg mange i den finansielle branche har det og jeg ved at mange også har deres kunders tillid.

Men det ændrer ikke ved den folkelige opfattelse af faget, hvor troværdigheden fortsætter med at falde.

Kilde: Radius Kommunikation
Kilde: Radius Kommunikation

Målingen er startet efter Finanskrisen og det kan påvirke resultatet. Men det ændrer ikke ved den lave troværdighed.

Mange frygter at deres bankrådgiver er mere sælger end rådgiver. Og selvfølgelig skal banker og bankrådgivere også sælge, for der skal jo tjenes penge. Det må dog ikke blive salg for bankens skyld. Der skal tages udgangspunkt i kundens behov.

Tilfredshed med banker på vej op

Måske der også er lidt politisk-korrekthed i denne måling? I forbindelse med valget i USA (og Brexit-afstemningen i UK) viste meningsmålingerne en retning, mens realiteten blev en anden. I meningsmålingerne ville deltagerne ikke svare at de stemte på Trump, for det var ikke politisk korrekt. Men da de stod alene i stemmeboksen fik piben en anden lyd.

Bankrådgivere, ejendomsmæglere, bilforhandlere og politikere er fag, det er ‘god skik’ at være kritiske overfor. Derfor vil man måske gerne være negative omkring dem i en meningsmåling – også selvom man måske er godt tilfreds med dem man kender.

Heldigvis viser EPSI’s undersøgelse stigende tilfredshed med banker blandt danskere. Men det er fortsat kun 71 %, der er tilfredse. Heldigvis er der fremgang at spore siden 2013 – især for mindre pengeinstitutter. Så må vi håbe at danskerne genfinder troværdigheden til deres bankrådgivere.

Kilde: EPSI Danmark
Kilde: EPSI Danmark

Vi skal finde tilbage til en model, hvor bankrådgivere har mulighed for at agere som kundens ‘trusted advisor’. Så vil både tilliden til bankerne og rådgiverne kunne stige.

Du kan læse mere om tallene omkring kundetilfredshed i banker her.

Det er Radius Kommunikation, der siden 2009 årligt har spurgt om forskellige faggruppers troværdighed. Helt i top ligger – heldigvis – en række faggrupper indenfor sundhedssektoren og myndighederne. Du kan se rapporten her.