Andre er ikke så dygtige som mig

Repræsentantskabet i Nykredit mener ikke selv evnerne er til stede. Altså ved de andre, for den enkelte er naturligvis dygtig nok.

Jeg faldt over en interessant overskrift på finans.dk (er bag betalingsvæg) i dag:

Det er Foreningen Nykredit, der blandt sine medlemmer af repræsentantskabet har undersøgt evnerne. Den viser at 70 % mener de selv har de fornødne evner, mens kun 39 % mener kollegerne har det.

Kilde: finans.dk/Nykredit

Hvorvidt der er noget om snakken skal jeg lade være usagt, men jeg finder det optimistisk at flere begynder at blande sig i demokratiet i Nykredit.

Optimisme bias

Det er ikke helt unormalt med sådanne holdninger og det kaldes optimisme bias. Vi er optimistiske på egne vegne men mere realistiske på andres vegne.

For eksempel mener færre og færre amerikanere at de er overvægtige, mens flere og flere amerikanere bliver overvægtige. Det kan du læse mere om her:

Det kan desværre medføre nogle negative konsekvenser, for det får os til at overvurdere egne evner eller undervurdere risikoen for at blive ramt af noget negativt. For eksempel har jeg selv undladt at melde mig i en a-kasse “for jeg skulle da nok hurtigt finde noget nyt”. Andre udskyder forsikre deres arbejdsevne “for jeg bliver jo ikke uarbejdsdygtig”. Og andre kører for stærkt for “jeg har fuldstændig styr på det”.

Realistisk syn på andre

Meget tyder på at vi godt kan vurdere andre og gruppen realistisk. For Nykredit kan det desværre betyde, at de bør uddanne deres repræsentantskab. For kollektivt har de selv vurderet sig til at mangle viden til at besidde jobbet.

I øvrigt er der snart valg til repræsentantskabet på Fyn og i Nordjylland, ligesom obligationsejerne også skal vælge nye repræsentanter. Det kan du læse mere om her.